25jun/140
POSTED BY Jonas

Vi har valgt at fokusere vores kræfter på vores blog på altandetlige.dk. Du kan se vores blogindlæg her.

30jan/140
POSTED BY Jonas

Jeg har netop været til konference på Christiansborg. Overskriften for konferencen var "Tag cyklen alvorligt", og i løbet af 6 timer blev der præsenteret en række forskningsresultater. Bl.a. holdt Henrik Harder fra Aalborg Universitet et oplæg, baseret på danske og hollandske undersøgelser, som entydigt konkluderede, at det vigtigste for cyklisternes rutevalg er tid. Jo hurtigere en rute er, jo mere tilbøjelig er du til at vælge den.

Vigtigere end alt andet...

Tid er vigtigere end alt andet...

Resultatet er helt i tråd med stort set alle de samfundsøkonomiske analyser, vi laver i Incentive. Den største gevinst ved anlæg eller forbedring af jernbaner, metro og motorveje er næsten altid sparet rejsetid. Jeg kender ikke særlig mange mennesker, som ikke sætter pris på deres tid.

I den fodboldklub, hvor jeg er kasserer, oplever vi fx jævnligt, at folk stopper med at spille fodbold, når de får børn. Ikke fordi de ikke stadig elsker fodbold. Men fordi de elsker deres børn en del højere. Og derfor prioriterer tiden med børn og familien over tiden med fodbolden.

Når tiden er vigtig for danskerne, er det selvfølgelig også vigtigt, at politikerne inddrager borgernes tid i deres beslutninger. Det kan godt være, at det er billigere fx at centralisere uddannelsesinstitutionerne. Men det betyder også, at mange unge skal bruge mere tid på transport, hvilket for det første påfører dem en gene og for det andet påvirker deres uddannelsevalg. (Hos Incentive er vi lige nu i gang med at undersøge, hvad det præcist betyder for de unges uddannelsesvalg, hvis den lokale uddannelsesinstitution lukker.)

Man hører ofte, at dette og hint er en knap ressource. Og det er da rigtigt, at det er et problem, hvis vi løber tør for rent grundvand, aluminium, olie osv.

Men når vi løber tør for tid, er det slut...

15nov/130
POSTED BY Jonas

I går faldt jeg over en udtalelse fra løbeklubben Spartas formand, Niels Jørgen Holdt, som jeg er meget, meget enig i.

Niels sagde med mine ord, at når man investerer i forbedringer af infrastrukturen, så betyder de eksisterende brugere langt mere, end de oftest få ekstra nye brugere. I kan se hans ord her. Derfor vil det oftest (jeg fristes virkelig til at skrive altid) være en god idé at se på, hvad de eksisterende brugere mangler, frem for at spørge, hvad der skal til for at få ikke-brugerne til at komme i gang.

I det konkrete tilfælde, som Spartas formand taler om, betyder det, at det sandsynligvis vil være en langt bedre investering at gøre noget for de mange, mange løbere ved søerne, end det er at lave en ny rute, hvor der ikke er nogen i forvejen. (Jeg indrømmer, at jeg faktisk ikke aner, hvor ruten skal gå. Men jeg tror på, at Spartas formand ved, hvad han taler om.)

Der findes masser af tilfælde, hvor man rent faktisk har regnet på disse ting. I alle de tilfælde, jeg kan komme i tanke om, betyder gevinsterne for de nuværende brugere langt mere end gevinsten for de nye. Se fx den samfundsøkonomiske analyse af cykelsuperstierne (s. 9). De eksisterende brugeres gevinster udgør 91% af de samlede brugergevinster - og overstiger desuden langt sundhedsgevinsterne forbundet med cykling.

I virkeligheden er det ikke så mærkeligt. Det er trods alt sjældent, at man laver noget, som giver mere end 10-15% flere brugere (Storebæltsbroen gav dog hele 50% ekstra personrejser!). Med 10-15% nye brugere udgør de tidligere brugere trods alt stadig 87-91% af alle brugerne.1

Det er jo ikke så lidt. Og derfor er deres holdninger og ønsker stadig de vigtigste.

/Jonas

PS: Det kan jo også være, at ikke-brugere rent faktisk har samme ønsker som brugerne. Så hvis Spartas formand mener, at der mangler en løbetunnel, kan det jo være, at der også er mange ikke-brugere, der mener det...

Er Spartas formand økonom?

  1. Hvorfor ikke 85-90%? Fordi der efter investeringen er "110-115%", så de eksisterende udgør altså 100% ud af de 110-115%. Derfor ;-) []
17sep/130
POSTED BY Jens Olsen

Og man kan nå det endnu. Fristen for gratis HPV-vaccination til kvinder op til 27 år udløber ved årsskiftet. Herefter kan 12-årige piger stadig blive vaccineret gratis.

En succes

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man læse, at vaccinationstilbuddet har været en succes, og at Danmark har verdens højeste vaccinationsdeltagelse. For piger og kvinder er det danske HPV-vaccinationsprogram blandt de bedste vaccinationstilbud i verden.

Økonomisk analyse som beslutningsgrundlag

Hvorfor valgte sundhedsmyndigheder så dette program? Beslutningen er faktisk understøttet af økonomiske analyser. I analyserne indregner man, hvad det koster at vaccinere her og nu. Og hvor meget, man fremover kan spare på omkostninger til behandling, fordi færre kvinder får livmoderhalskræft.

I analyserne opgør vi også gevinsten i livskvalitet, og hvor mange leveår man vinder ved HPV-vaccination.

Hvad med mændene?

I Danmark er der ikke noget tilbud om gratis vaccination af drenge og mænd. Men det er måske relevant at diskutere. HPV er nemlig også skyld i andre kræftformer end livmoderhalskræft — blandt andet hoved-hals-kræft. I andre lande — fx Australien — tilbyder man vaccinen også til drenge.

Hos Incentive har vi netop afsluttet økonomiske analyser, hvor vi indregner HPV-vaccinens beskyttelse mod andre kræftformer end blot livmoderhalskræft. Vi ser på de ekstra omkostninger og de effekter, der er ved også at vaccinere drenge. Resultaterne af analyserne publiceres senere på året.

16sep/130
POSTED BY Jonas

"Er man for alvor interesseret i at højne valgdeltagelsen, så skal man søge de grupper, hvor valgdeltagelsen er lavest."1

Enig? Det er jeg ikke. Hvis man for alvor vil højne valgdeltagelsen, skal man i stedet se på:

  1. Hvor stor er målgruppen for kampagnen?
  2. Hvilken relativ effekt har kampagnen på målgruppen?

Faktisk er det lige meget, hvor mange i gruppen der ikke stemmer i forvejen, hvis ikke man kan rykke dem med en kampagne. Går man fra 10% valgdeltagelse til 10% valgdeltagelse, er ressourcerne jo spildt.

Det er også lige meget, om kampagnen har rigtig stor effekt, hvis ikke målgruppen er tilstrækkelig stor. Får man valgdeltagelsen i 1. A på Frederiksborg Gymnasium op fra 10% til 100%, vil det ikke have den store effekt på den samlede valgdeltagelse. Det er altså bedre, hvis man kan påvirke 1% af alle til at stemme, frem for fx 5% af de unge mellem 20 og 25 år.

Skal man have højst mulig valgdeltagelse for pengene, er man derfor nødt til at overveje 1. og 2.

  1. Kilde: Kommunalforsker: Storstilet valgkampagne er spild af penge []
13aug/130
POSTED BY Jonas

Berlingske indfører nu betaling for at læse nyheder på nettet og følger dermed i hælene på en række andre aviser.

b.dk er de ti første artikler gratis, hvorefter man skal betale for at læse resten af indholdet. Den model bruger politiken.dk også, og jeg har tidligere stillet spørgsmålstegn ved, om det er den bedste løsning. Jeg tror stadig mere på Jyllands-Postens model, hvor man betaler 99 kroner om måneden for deres JP-Premium, som er en række udvalgte artikler. Mandag Morgen har en lignende model, hvor man kan købe enkeltartikler, hvis de er spændende nok (det kostede mig 50 kr. i går...)

Så længe brugerne kan finde gratis "standardnyheder" på andre sites (fx jp.dk, avisen.dk m.m.), tror jeg fortsat mest på at tage penge for ekstraordinært indhold, som JP og Mandag Morgen gør. Ellers er det for nemt for brugerne simpelthen at skifte til en anden kilde (og fremover måske slet ikke opdage de gode artikler på politiken.dk og b.dk).

Det er mit gæt. Måske bliver vi klogere om nogen tid, når aviserne begynder at analysere deres data....

12aug/130
POSTED BY Jonas

"Kan trafikken stige for evigt?", spurgte jeg retorisk i et indlæg i 2011.

Mit umiddelbare svar dengang var "Ja", selvom jeg ikke begrundede det konkret. Men Googles førefri biler (robotbiler) er faktisk et ret konkret bud på, hvorfor biltrafikken kan blive ved med at stige i meget lang tid.

For det første vil en robotbil reducere omkostningerne - forstået som de samlede omkostninger inkl. tidsforbruget (GRO) - ved at køre i bil. Det vil i sig selv øge efterspørgslen på transport, da det vil være nemmere at besøge familie og venner.

For det andet vil robotbiler i følge Brad Templeton fra Singularity University kunne øge vejenes kapacitet, så der bliver plads til 15 gange så mange biler på de samme veje.

Spørgsmålet er så, om biltrafikken vil stige for evigt? Næppe. På et eller andet tidspunkt, vil bilen bliver overhalet af en ny teknologi.

I bogen Superfreakonomics beskriver forfatteren, hvordan industrialiseringen medførte en stigning i transporten, hvordan mad blev brugt til transport med højere priser på fødevarer til følge, og hvordan transporten førte til trafikuheld, trængsel og stærkt forurenede byer. Problemerne blev først løst, da man opfandt en effektiv, ren og sikker transportform: Bilen.1

Beskrivelsen af de problemer, som hestene skabte i starten af det 20. århundrede, minder meget om de problemer, som bilerne forårsager i dag. Men måske kommer der en Henry Ford anno 2020, som med et knips fjerner alle vores bekymringer. For en tid...

/Jonas

PS: Robotbiler er slet ikke så fremtidsagtigt, som det lyder. Fords "lane keeping system", som findes i nye biler, har allerede taget os en del af vejen!

  1. Man kan finde afsnittet ved at gå til "Look inside" og søge på "horses" i ovenstående. Det starter på side 11. Et kort udsnit kan ses her Superfreakonomics. Køb den!. []
13jun/130
POSTED BY Jonas

Jeg elsker, når man formår at formidle et budskab på en måde, der er til at forstå.
Jeg har lige fået Københavns Cykelregnskab 2012 ind ad døren. Er cykling farligt? Skal man være bange for at blive kørt over af en lastbil?

Nej!

Cykling er ikke farligt

Du kan downloade cykelregnskabet her.
Bemærk, at Incentives analyser fylder tre sider i alt:

  • På side 15 kan du læse de overordnede resultater af vores samfundsøkonomiske analyse af cykelsuperstierne.
  • På side 18-19 kan du læse vores analyse af transport og indkøb.

God læselyst!

30maj/130
POSTED BY Jonas
Betaling for onlinenyheder

På det seneste har flere og flere aviser indført betaling for deres onlinenyheder. Der bliver brugt flere forskellige betalingsmodeller, hvoraf New York Times-modellen, hvor man får X gratis nyheder hver måned, hvorefter det koster, er en af de populære.

Vi er ikke overbeviste om, at NYT-modellen er den bedste model, man som avis kan vælge. Når vi holder møder med vores kunder, taler vi ofte om, hvad der er god prissætning. Og vi har givet et kort bud på, hvorfor NYT-modellen ikke er god prissætning. Du kan se hvorfor på de to slides nedenfor.

Politikens prismodel - nok ikke den bedste

Der er flere årsager til, at vi synes, at NYT-modellen, som Politiken for nylig har indført, ikke er god.

En af dem handler om punkt B under god prissætning: De kunder, der vil betale meget, betaler mest.

  • Der vil være personer, der en sjælden gang i mellem finder enkelte artikler så interessante, at de vil betale for en (eller få) artikler. De får det gratis med den nye model, idet de første 10 artikler er gratis. Her misser man sandsynligvis et indtjeningspotentiale.
  • Desuden får de mest loyale Politiken-kunder (abonnenterne på papiravisen) gratis adgang. Med mindre man på en eller anden måde følger op med en højere priser på papiravisen, misser man sandsynligvis et indtjeningspotentiale.

En anden handler om punkt C under god prissætning: Man tager den højeste pris for de produkter, der er størst efterspørgsel efter (og hvor der er mindst konkurrence).

  • Hurtige nyheder kan man få gratis mange steder. Det er de dybere baggrundsartikler, som folk har den højeste betalingsvillighed for. Med NYT-modellen tager man samme pris for alle typer af artikler og misser sandsynligvis et indtjeningspotentiale.
JP Premium bedre?

Så vi er ikke udelukkende begejstrede for den model, Politiken har valgt. Faktisk synes vi bedre om JP Premium, hvor der er gratis adgang til de korte nyheder, men hvor man skal betale for at få adgang til de dyberegående artikler. En model de - ifølge Politiken - har haft succes med.

Hvem tjener mest?

Nu glæder vi os til at se, hvad Politikens erfaringer bliver. Vores bedste bud er, at de kommer til at tjene penge på det (specielt hvis de kan hæve priserne på papirudgaven), men at JP tjener mere.

De omtalte slides:

Hvad er god prissætning?

Hvorfor er NY Times model ikke god prissætning?

29maj/130
POSTED BY Anders Friis Frand-Madsen

Der tages alt for få førstehjælpskurser i Danmark. Fire ud af ti danskere har aldrig taget et kursus i førstehjælp, og de, der har, holder det ikke ved lige. Men hvorfor? Kan vi ikke alle se den store værdi ved at være i stand til at redde hinandens liv?

Det handler om incitamenter. Problemet er, at det er dyrt at tage et førstehjælpskursus, og jeg får jo i sagens natur ikke selv noget ud af at kunne førstehjælp. Jeg kan jo ikke redde mig selv, hvis jeg får hjertestop.

Men min familie, venner, kolleger og mennesker, jeg passerer på gaden, har glæde af, at jeg kan førstehjælp. Det kaldes en positiv eksternalitet i økonomisk teori. Hvis markedet skal fungere optimalt, bør staten subsidiere positive eksternaliteter, akkurat som negative eksternaliteter (fx forurening) skal beskattes. Problemet er nemlig, at markedet ikke selv leverer den mængde uddannelse i førstehjælp, der er optimal.

Hvert år får ca. 3.500 personer hjertestop i Danmark uden for hospitalerne, og kun 10% overlever. Det er ikke mange, men for få år siden var det kun 6%, der overlevede. Noget af fremgangen skyldes, at vi har fået flere hjertestartere i Danmark.

Men det kan stadig blive meget bedre. I Danmark er det kun i fire ud af ti tilfælde af hjertestop, at der gives førstehjælp. I Norge gives der førstehjælp i syv ud af ti tilfælde. Ikke overaskende er overlevelsesraten betydelig højere i Norge end i Danmark.

Værdien af et menneskeliv er sat til ca. 15 mio. kroner i transportsektoren. Med den værdi vil det svare til en årlig gevinst på 2,6 mia. for samfundet, hvis vi kan redde 5% flere fra at dø af hjertestop. Prisen for et sekstimers kursus i livreddende førstehjælp er knap 500 kr. pr. deltager. Samfundsøkonomisk giver det altså overskud, at alle danskere får betalt ét førstehjælpskursus om året, hvis blot vi redder 5% flere fra hjertestop.

Det er naturligvis etisk appellerende at uddanne befolkningen i at hjælpe andre, der er i livsfare.  Men det er også en god forretning. Hvad venter vi på?